torsdag den 29. juli 2010

Sidst i juli











Nu er vores håndværkere i Amager Kulturpunkt for alvor gået i gang med at kaste med mørtel, mursten, rive og flå og bygge op. Dejligt! Det ser godt ud, og vores nye musikklub BETA bliver dag for dag virkelighed. Utroligt at se efter 5 års planlægning. På billederne kan du se Café Kino(det tidl. navn)/BETAs gamle indgang blive muret til. Vejen ind til klubben bliver fremover ca. under banneret på et andet foto hér. BETA bliver café og spillested med indlagte eksperimenter, anderledes idéer og godt køkken. Indtil videre en hemmelighed. Men forvent helt nye omgivelser omkring Amager Kulturpunkt og Amager Bio herude på øresundsvej 6.
Alle de flotte arkitekt- tegninger fra projektet kan du nyde her:
http://www.oresundsvej.dk/
Klik på projekter og klik videre på "Musiktorvet".

Betas køkken bliver ryddet nu, og bliver ombygget til stort nyt backstage-lokaler. Aaahhh - vi glæder os til at vise jer det hele.
MVH Amagerdrengene

tirsdag den 13. juli 2010

Godt igang midt i juli


13. juli 2010
Puha - skøn varm sommer, man fristes til at lave tæt på ingenting...men herude på Amager Kulturpunkt/Bio på Øresundsvej knokler vores håndværkere med
"DET STORE BYGGEPROJEKT", som vi kalder det i varmen.

BETA -
vores kommende musiklub lige ved siden af Bio'en; ja, her er håndværkerne nu halvvejs i nedrivningsfasen. Alt indvendigt er brutalt fjernet. Som planlagt.
Alle ikke-bærende vægge er skubbet, mast og kvast til brokker, og væggene er erstattet af "såkaldte underbyggende understøttelser",
fortæller arkitekt Flemming Buchwald, fra artiktektfirmaet Vitras, der står bag.
Ja, det ligner ikke en rockklub endnu, men der står da store jernstænger og holder loftet rundt på plads omkring i der skal blive til "Shit Island Clubbing" engang.

Ny Røde Kro -
(tidl. Øresundsvejens Skoles gymnastiksal) -
som ligger lige til højre foran Bio'en overlever det hele. Undtagen lige en for-bygning, som rives ned i denne uge. Den var heller ikke en del af det originale byggeri fra århundredeskiftet, og så må rummet "dø"! OMrådet skal bruges til "Dagligstuen", som bliver en del af Musiktorvet. "Dagligstuen" bliver en hygge-sidde-ned-slappe-af plads.

Musiktorvet -
som er pladsen foran Kulturpunktet (den store bygning til venstre foran Amager Bio - engang Øresundsvejens Skole - bygget i 1896), påbegyndes i august måned. Lige denne del blev engang brugt som skolegård. Nu kommer der igen leg og ballade på stedet: Kultur og kunst i alle former.

Hovedentreprenør Erik Nimb -
siger, at den store udfordring ved at bygge om i en så gammel bygning som Kulturpunktet er, alle de skjulte installationer som kommer frem, når man river ned. Der findes sjældent opdaterede tegninger - alt muligt; el, rør, ventilation, VVS m.m. er bygget til senere. Og står slet ikke opført på de oprindelige tegninger. Alle mulige overraskelser dukker op, når håndværkerne piller inde i væggene. Spændende, men også tidskrævende.

Selve Amager Bio røres der ikke meget ved, her fortsætter koncerterne i en lind strøm, forude glæder vi os til Little Feat (US) og Secret Oyster (DK) i august.

Kærlig hilsen
Amager-holdet i sommerheden